Hos juniorerne lærer de at klare sig selv og give plads til andre, når der skal arbejdes i fællesskab.
Det er vigtigt, at de lærer at arbejde sammen i deres patruljer, så de ser, at man kan udrette meget mere, når man blot er sammen om tingene.
Vi giver dem større opgaver inden for spejderarbejdet passende til deres alder, så de får endnu mere ud af at gå til spejder.